Skip to content

Praktisk Info

Alle priser er inkl. moms og forudsætter, at pelsen ikke er filtret.
Der tages forbehold for tastefejl og prisændringer.

Alle priser er vejledende og kan variere afhængig af hundens størrelse, pelstype og hvor filtret pelsen er. Dette beregnes ud fra tidsforbrug, arbejdsmængde, sværhedsgrad, frisure og hvor velfriseret hunden er hjemmefra.

Afbud skal helst ske minimum 3 dage før aftalt tid, så jeg har mulighed for at tilbyde en anden kunde tiden. Der er et afbestillingsgebyr på 50% af normal pris. Gebyret er gældende, hvis du udebliver fra aftalt tid eller aflyser med mindre end 24 timers varsel.

Være indstillet på, at du ikke kan vente i salonen, men hente din hund, når jeg sender en sms om, at den er færdig.

Betaling kan ske via MobilePay eller kontant i salonen.

Bonus info: Bus mulighed 390R stopper lige foran døren.

Før du afleverer din hund

Sørg for, at din hund har fået en god og lang lufte tur, så den har fået tisset af.

Din hunds pels skal være tør. Er det regnvejr, bedes du lufte hunden lidt tidligere og efterfølgende tørre den. Det kan være svært at trimme eller klippe i en våd pels. Hvis dette er nødvendigt, er jeg nødsaget til at føntørre hunden, hvilket vil tage længere tid – og derfor koste ekstra.

Ligeledes ønsker jeg ikke, at modtage en hund, der er luftet på stranden, da sand ødelægger mine maskiner.

Hunden skal før behandlingen være uden større infiltrationer. Der kan tillægges et gebyr hvis hunden har mange infiltrationer, dette vil blive vurderet ved aflevering af hunden.

Tjek venligst, at din hund ikke har lopper. Såfremt den har, modtages den ikke da det kan medføre efterfølgende rengøring af alt værktøj, hele salonen samt evt. aflysning af andre kunder på dagen. Skulle det ske, at det først bliver opdaget efter klipning er påbegyndt, vil der være et fast ekstra tillæg på 350 kroner.

Førstegangskunder

Vi bruger lidt tid sammen, kigger på din hund om der er noget specielt, jeg skal tage hensyn til derefter aftaler vi, hvilken behandling der er hensigtsmæssig for din hund.

Afstem gerne indbyrdes på forhånd, hvordan i forventer hunden skal klippes, sådan at vi undgår forskellige individuelle forventninger til klipningen.

Er det en hvalp, er det vigtigt at den får den bedst mulige første oplevelse. Derfor vil det være godt at kigge forbi salonen efter aftale, et par dage før aftalt session så hvalpen kan vænne sig lidt til omgivelserne.